Salgskonsulent til Region Hovedstaden

Relationsskabende salgskonsulent til GSV i Greve – her er græsset liiidt grønnere

Brænder du for relations salg, stærke kundeoplevelser og løsninger, der gør hverdagen lettere for kunderne? Så er det måske dig, vi søger til vores salgsteam i Greve.

Stillingen

Som Salgskonsulent opbygger og udvikler du din egen kundeportefølje i Region Hovedstaden. Du besøger kunder, afdækker behov og finder løsninger i tæt samarbejde med udlejere, drift og salg.

Dine primære opgaver

· Opsøgende salg samt udarbejdelse og opfølgning af tilbud og rammeaftaler

· Kortlægge og identificere nye kunder, salgsmuligheder og projekter

· Opbygge og drive relation samt salgsprocessen i nært samarbejde med vores udlejere

Salgsdirektør Birger Hansen: ”For at få succes i jobbet er det afgørende at kunne skabe stærke relationer og finde løsninger sammen med såvel kunder som internt i vores organisation, så GSV altid vil være kundernes foretrukne udlejningspartner”

Om dig

Du har erfaring med relationsbaseret salg, trives ude hos kunderne, hvor du vedligeholder og udvider det gode samarbejde. Du går, som os, langt for at give vores kunder en god service, der sikrer, at vi fortsat har en høj kundetilfredshed. Du arbejder struktureret, er forhandlingsvant i skrift og tale på dansk og engelsk, arbejder selvstændigt og følger tingene ordentligt til dørs.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

· Er forhandlingsdygtig og har sans for godt købmandskab

· Kan arbejde selvstændigt, struktureret og kan træffe hurtige beslutninger

· Er rutineret bruger af diverse IT-systemer, gerne med erfaring med Navision

Vi tilbyder

Du bliver en del af et stærkt salgsteam med højt tempo, god sparring og en uformel tone.

Hos GSV får du ordnede forhold, gode kolleger, grundig oplæring og mulighed for faglig udvikling. Kort sagt: Et godt job hos Danmarks største materieludlejer – hvor du bliver værdsat hver dag.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Interesseret?
Er du parat til godt socialt samvær og udviklingsmuligheder? Så send os en ansøgning og CV via linket nedenfor.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Direktør, Salg Øst Birger Hansen på tlf.: 4021 6411

Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Søg Stillingen

Om GSV

GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Uanset om det drejer sig om småt håndværktøj til en mindre byggeopgave eller de helt store maskiner, der skal i brug, når Danmarks motorveje, broer og metroer anlægges. Vi har afdelinger i hele landet og leverer lige til døren eller byggepladsen.

GSV er en innovativ samarbejdspartner og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Hos GSV søger vi henimod at blive mere bæredygtige, digitaliseret og vigtigst af alt, har vi altid fokus på mennesker.

Læs mere om at arbejde hos os her.