ESG-strategien

ESG-rapporter

Lovgivningsmæssigt er det ikke et krav, at GSV skal rapportere særskilt omkring bæredygtighed, da vi er en del af det internationale selskab Kiloutou Group og dermed omfattet af den fælles rapportering på tværs af gruppen i Engagement Report 2025.(link)

Vores rapportering har været en løbende proces, hvor vi hele tiden bliver klogere og fra 2028 (regnskabsår 2027) overgår vi til CSRD rapportering via Kiloutou.

I vores arbejde med rapportering har vi også lært, at selvom vi både arbejder operativt og strategisk mod at nå vores mål, så skal vi være bedre til hele tiden at kommunikere omkring arbejdet både internt og eksternt. Det er dog absolut positivt at erfare, hvordan rapporteringen rent faktisk påvirker vores samarbejde med kunder samt vores strategi og ledelse til det bedre, fordi den bidrager med et større fokus og flere indfaldsvinkler på alle områderne.

For os er det dog vigtigt fortsat at have vores egen form for rapport, da markedet i Danmark forventer det af os. Vi vil gerne fortsat være førende i vores branche og derfor er det blandt andet vigtigt, at vi kan præsentere vores eget Co2 regnskab og ikke kun være en del af et fælles Co2 regnskab på tværs af gruppen. GSV’s Co2‑regn­skab er blevet revideret som en del af Kiloutou Gruppens samlede Co2 regnskab af statsautorisere­de revisorer fra PwC France, der også har revidereret alle de andre KPI’er i Engagement Report 2025.

I 2023 lavede vi for første gang et helt Co2-regnskab det vil sige både scope 1, 2 og 3. hvor hele rapporten blev revideret af PricewaterhouseCoopers (PwC) da det fra start var vigtigt for os, at vores kunder, når de læser rapporten, ved at det er valide data hele vejen igennem rapporten. I 2024 skiftede rapporten navn til en Ansvarlighedsrapport, da vi begyndte at opgøre vores data til Kiloutou. For 2025 kalder vi det lidt i sjov en non-report, men det officielle navn er GSV impact 2025.

Udover at highlighte vores Co2 resultater, har det også været vores intention at samle alle de gode historier, der er sket i løbet af året, på både miljøområdet og det sociale område. Vi har en masse at være stolte af, og det vil vi gerne vise.

Hvis du har spørgsmål omkring vores strategi eller til rapporten generelt, kan du skrive til os på esg@gsv.dk