Økonomielev til Hedehusene

Bliv en del af GSV

Kunne du tænke dig en grundlæggende uddannelse med fokus på økonomi, og har du lyst til at arbejde i en organisation, hvor der er god stemning og en uformel omgangstone?

Så er du måske vores nye kontorelev med økonomi som speciale – læs videre her.

Vi søger en kontorelev med speciale i økonomi til GSV´s økonomiafdeling, der er placeret på GSV´s hovedkontor i Hedehusene med ansættelse den 1. september 2023.

Som kontorelev med speciale i økonomi hos GSV Materieludlejning kommer du til at arbejde i en spændende udlejningsvirksomhed med rig mulighed for at udvikle dig personligt så vel som fagligt. Du vil kunne lære meget fra dine dygtige kollegaer, og du vil få en grundlæggende økonomiuddannelse, som giver dig et solidt fundament til din videre karriere.

Som kontorelev med speciale i økonomi hos GSV er du god til at skabe struktur i en hverdag med mange forskellige opgaver, snitflader og interessenter. Du får en alsidig arbejdsdag i et krydsfelt mellem økonomi-opgaver, som understøtter alle vores økonomi-processer, samt support af direktionen og administration.

”Vi er lige nu et økonomi RHRHteam på 14 medarbejdere med bred erfaring på hele økonomi Paletten. Det er vigtigt for os at få en elev, som ikke er bange for at lære nyt eller påtage sig udfordringen med hjælp fra dine kollegaer”

Du vil bl.a. blive oplært i nedenstående opgaver:

  • Daglig bogføring i finans- debitor og kreditorbogholderiet
  • Afstemninger
  • Indberetning af skat, moms og afgifter
  • Deltage i månedsregnskab
  • Deltage i budgetprocedure
  • Deltage i implementering af nye arbejdsprocesser
  • Lønbehandling
  • Øvrige driftsopgaver

Som kontorelev med speciale i økonomi bliver din hverdag varieret og din berøringsflade vil være stor på tværs af organisationen. Dit daglige arbejde vil efterleve mottoet Mennesker før maskiner.

Uddannelseskrav

Du skal have gennemført en af følgende:

  • EUX
  • HHX
  • HF + 5 ugers EUS, HTX + 5 ugers EUS eller STX + 5 ugers EU’s med adgang til kontoruddannelsen med specialer

Ordentlig oplæring og plads til udvikling

Vi tager altid godt imod nye medarbejdere i GSV. Du bliver introduceret til hele teamet og får et on-boarding forløb, som du selv er med til at strukturere, så det passer til dig. Samtidig får du god oplæring af dine rutinerede kolleger, som også står parat til at hjælpe og sparre på de enkelte opgaver. Vi hjælper hinanden og har fokus på godt samarbejde, både i eget team og i GSV.

GSV er kendetegnet ved en flad organisation, hvor alle ansatte er vigtige medspillere i forhold til frembringelsen af det optimale produkt. Hver underafdeling har sine spidskompetencer, som ikke kan undværes, og vi sætter stor pris på den enkelte medarbejders arbejdsindsats og vilje til udvikling.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Interesseret?
Så send os en ansøgning og CV via linket nedenfor. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Souschef Finans Dorthe Stokholm på tlf.: 2913 4521.

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Om GSV

GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Uanset om det drejer sig om småt håndværktøj til en mindre byggeopgave eller de helt store maskiner, der skal i brug, når Danmarks motorveje, broer og metroer anlægges. Vi har afdelinger i hele landet og leverer lige til døren eller byggepladsen.

GSV er en innovativ samarbejdspartner og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Hos GSV søger vi henimod at blive mere bæredygtige, digitaliseret og vigtigst af alt, har vi altid fokus på mennesker.

Læs mere om at arbejde hos os her.