Bliv lærling i GSV og få spændende muligheder

Vores lærlingeprogram

GSV har taget initiativ til et lærlingeprogram, hvor vi tager 2-4 lærlinge om året. Fordi vi gerne vil tage et medansvar for at uddanne unge og give mulighed for, at de kan udvikle og udfolde sig i vores virksomhed.

GSV fortæller

Vi søger en materielmekaniker lærling til Århus

Nu har du muligheden for at blive uddannet materielmekaniker hos GSV.

Som materielmekanikerlærling i GSV bliver du uddannet til at efterse og reparere mindre maskiner, i montage af mekaniske pumper, samt lade- og starteranlæg. Du får mange forskellige maskiner gennem hænderne hver dag – både el- og dieseldrevne. Du bliver en del af vores mekanikerteam i Århus med 14 mekanikere. Stemningen er god og de er ser frem til at lære dig det, de kan.

Læs mere og søg som lærling lige her

Lasse tog springet og blev lærling

Mød vores lærling Lasse, han er en af de få der tager uddannelsen som liftmekaniker. Lasse kendte ikke til uddannelsen, han hørte om den via en kammerat, som også er lærling i GSV.

Lasse stod og skulle vælge imellem to uddannelser, men valgte til sidst at tage springet som liftmekanikerlærling og han begyndte som 17-årig på uddannelsen.

GSV fortæller

Respekt for jeg er ny i faget

’’Jeg har været rigtig glad for at starte i GSV og er blevet introduceret rigtig godt både til de tætte kollegaer og til faget. Jeg bliver kastet ud i alt hvad der kommer igennem værkstedet i Aarhus, og får derfor mange varierende opgaver.

Opgaver bliver hele tiden afleveret med respekt for at jeg jo er ny. Jeg bliver støttet og hjulpet af kollegaerne, så jeg kan allerede lave mange ting på egen hånd. Værkføreren ved også hvad jeg skal igennem på skoleopholdene og derfor passer opgaverne også godt ind i dette program’’

Lasse Sørensen
Liftmekaniker lærling i GSV

Drømmen om at blive maskinfører

Landvindingsprojektet i Nordhavn

By og Havn vil over de kommende år udvide Nordhavnen med 100 hektar jord. Udvidelsen af Nordhavnen er i fuld gang, og med de nuværende jordmængder forventes landvindingsprojektet at være afsluttet og klar til Københavnerne i 2022.

GSV spiller lige nu en betydelig rolle i denne udvidelse, da vores erfarne maskinfører Johnny Jensen og lærling håndterer de store mængder jord der hver dag ankommer til landvindingsprojektet.

Karsten havde viljen, så nu er han lærling

Karsten er ikke et øjeblik i tvivl om, at han er landet det helt rigtige sted. Begejstringen i hans stemme er ikke til at tage fejl af, Karsten elsker sit arbejde:

’’Et højt fagligt niveau, og sammenhold fik mig til at vælge GSV. Jeg glæder mig hver dag til at tage på arbejde, og ser frem til alle de muligheder, som min læreplads tilbyder.”

Det var flere omveje der førte Karsten til hans læreplads hos GSV, dog har han valgt den med omhu. Karsten startede først i GSV som maskinfører, men valgte at han gerne ville have papirer på sin kunnen, og da muligheden bød sig, startede han på maskinføreruddannelsen.

Det ikke bare et arbejde for Karsten, men en kæmpe passion, at få lov til, at køre og blive klogere på store maskiner:

GSV fortæller

Karsten er ikke i tvivl

’’Der følger et kæmpe ansvar med, når vi arbejder med så store maskiner. Vi skal hele tiden være opmærksomme på hvad der sker omkring os, og samtidig have respekt for alle de kræfter maskinerne har. Du skal også være villig til at lære, da teknologien hele tiden er under udvikling, så det kræver at man er åben overfor forandringer.’’

Karsten Thor Bastbjerg
Maskinførerlærling i GSV (Karsten er udlært som maskinfører om ca. 2 år.)

Jonas er tidligere maskinførerlærling i GSV

Jonas har altid kørt maskiner og den interesse har ført ham til uddannelsen som maskinfører. Alt med motor, har altid interesseret ham. Jonas mener selv at det perfekte sted at være maskinførerlærling er i udlejningsbranchen, her har man nemlig muligheden for at prøve en masse forskellige maskiner af.

GSV fortæller

Jonas udlever drømmen

’’Det fede ved jobbet i Nordhavn er at man kender opgaverne, men at der er også en dybere mening med det man laver her, den nordvestlige del som består af ren jord vil blive anvendt som et rekreativt grønt område’’

Jonas Strøyer
tidl. maskinførerlærling i GSV (Jonas startede som lærling i GSV den 1. august 2018 og har nu afsluttet sin uddannelse)