HR-assistent til Hedehusene
Vi ser frem til at høre fra dig!
Kunne du tænke dig at arbejde med opgaver, der spænder bredt indenfor HR supportopgaver til planlægning af møder og arrangementer?
Så læs videre her.
Et selvstændigt og alsidigt job med fokus på professionel service og integritet
Som HR-assistent i GSV er du god til at skabe struktur i en hverdag med mange forskellige opgaver, snitflader og interessenter. Du får en alsidig arbejdsdag i et krydsfelt mellem HR-opgaver, som understøtter alle vores HR-processer, samt support af direktionen og administration.
Du vil samarbejde bredt med mange afdelinger i virksomheden om en række opgaver, og du vil referere til Direktør for HR og Intern Kommunikation, Lone Damsgaard. For HR og Intern Kommunikation vil du løse administrative opgaver og være tovholder på interne arrangementer som fx medarbejdermøder, interne kurser, lederseminar, events etc.
”Vi er lige nu et HR team på 5 med bred erfaring på hele HR Paletten. Det er vigtigt for os at få en ny kollega, som brænder lige så meget for at hjælpe vore kolleger i GSV, som vi er. Du er som type ligefrem og har let til smil, da humøret er højt”, fortæller Lone Damsgaard.
Du får samtidigt en betroet rolle med et tæt samarbejde med vores Direktør Dan O. Vorsholt, hvor du bl.a. sikrer en skarp kalenderstyring i forbindelse med planlægning og afholdelse af mødeaktiviteter.
” Som HR-assistent med support til Direktionen bliver din hverdag varieret og din berøringsflade vil være stor på tværs af organisationen. Den rette indstilling og fortrolig dialog er vigtigere end lang erfaring, fortæller Direktør Dan O. Vorsholt.
Ved møder i Virksomhedsledelsen og Samarbejdsudvalget vil du udarbejde mødereferater og bidrage til opfølgning på beslutninger. Derudover vil der være kontakt med eksterne samarbejdspartnere og leverandører til vores hovedkontor i Hedehusene.
De centrale opgaver omfatter:
- Uddannelses- og kursustilmeldinger samt VEU-godtgørelser
- Skoleophold for lærlinge
- Diverse administrative opgaver såsom indberetning af statistikker og ansøgning om politigodkendelser i fb med adgang til byggepladser
- Koordinere arrangementer og events
- Supportopgaver for Direktionen med fx styring af kalender og gæstebesøg
- Planlægning og afholdelse af møder, herunder udarbejdelse af mødereferater og opfølgning
- Som HR-assistent bliver din hverdag varieret og din berøringsflade vil være stor på tværs af organisationen. Dit daglige arbejde vil efterleve mottoet Mennesker før maskiner.
Hvem er du?
Vi leder efter en proaktiv og serviceminded kollega, der er god til at strukturere, kendt for sin grundighed og har blik for detaljen. Du bliver HRs stærke supporter og Direktionens højre hånd. Herunder er det vigtigt, at du kan håndtere fortrolige sager og begå dig med mange forskellige kollegaer og samarbejdspartnere. Rollen vil også kræve, at du arbejder struktureret og besidder evnen til at håndtere mange deadlines i et omskifteligt miljø. Derudover er det vigtigt, at du er:
- Pligtopfyldende og serviceminded
- Rutineret bruger af hele MS Office pakken, såsom Outlook, Word, Excel og PowerPoint
- Flydende i dansk og har gode engelskkundskaber både i skrift og tale. Hvis du kan fransk, er det også en fordel.
Du er proaktiv og handlekraftig. Du tør skyde på mål, også selvom du ikke altid rammer. Du er en dygtig formidler af kerne budskaber i GSV i skrift og tale både på dansk og engelsk.
Vi ønsker at finde en ny kollega, som er nysgerrig på HR og drømmer om at supportere bredt og udvikle sig indenfor feltet over tid.
Ordentlig oplæring og plads til udvikling
Vi tager altid godt imod nye medarbejdere i GSV. Du bliver introduceret til hele teamet og får et on-boarding forløb, som du selv er med til at strukturere, så det passer til dig. Samtidig får du god oplæring af dine rutinerede kolleger, som også står parat til at hjælpe og sparre på de enkelte opgaver. Vi hjælper hinanden og har fokus på godt samarbejde, både i eget team og i GSV.
GSV er kendetegnet ved en flad organisation, hvor alle ansatte er vigtige medspillere i forhold til frembringelsen af det optimale produkt. Hver underafdeling har sine spidskompetencer, som ikke kan undværes, og vi sætter stor pris på den enkelte medarbejders arbejdsindsats og vilje til udvikling.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Interesseret?
Så send os en ansøgning og CV via linket nedenfor. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Direktør for HR og Intern Kommunikation, Lone Damsgaard på tlf.: 5175 5593.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Om GSV
GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Uanset om det drejer sig om småt håndværktøj til en mindre byggeopgave eller de helt store maskiner, der skal i brug, når Danmarks motorveje, broer og metroer anlægges. Vi har afdelinger i hele landet og leverer lige til døren eller byggepladsen.
GSV er en innovativ samarbejdspartner og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Hos GSV søger vi henimod at blive mere bæredygtige, digitaliseret og vigtigst af alt, har vi altid fokus på mennesker.
Mere om GSV
Velkommen til Danmarks største udlejningsvirksomhed
GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Vores produktsortiment dækker alt fra et enkeltstående stykke standardmateriel til større, skræddersyede serviceløsninger.
Hos os får du en innovativ samarbejdspartner, og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Vi er klar over, hvordan byggeindustrien påvirker miljøet og det er vores fælles ansvar at finde miljøvenlige løsninger til fremtiden.
Mennesker før maskiner
Maskiner og materiel kan alle købe – det er mennesker og relationer, der gør forskellen. Mennesker, der knokler for hele tiden at gøre det bedre – det er GSV. Partnerskaber og langsigtede relationer med kunder og leverandører – det er GSV. Materiel af høj kvalitet certificeret efter de højeste standarder og tilgængeligt 24/7 i hele Danmark – det er GSV.
Vi tror på, at dedikerede medarbejdere, der har det godt, leverer det, der gør forskellen for vores kunder. Og fordi vi i GSV bare godt kan lide mennesker.
En moderne virksomhed med gamle dyder
GSV er kendetegnet ved en flad organisation, hvor alle ansatte er lige vigtige medspillere i forhold til frembringelsen af det optimale produkt. Hver underafdeling har sin spidskompetence, som ikke kan undværes, og der sættes stor pris på den enkelte medarbejders arbejdsindsats.
Vi påtager os gerne ansvaret for at påvirke udviklingen af det miljøvenlige materiel til vores kunder, og investerer i at have en bred portefølje af hybrid, el- og batteridrevne maskiner, mens vi stadig arbejder hårdt på at få vores maskinpark endnu mere miljøvenlige, til gavn for vores kunder.