Værkstedsassistent til Greve

Bliv en del af GSV

Er du den medarbejder vi mangler i vores Service Øst Team i Greve? Du bliver en del af et team som yder den bedste kundeservice.

Et selvstændigt og alsidigt job med fokus på professionel service og vejledning over telefonen

Du bliver en del af vores Service Øst team, hvor vi bl.a. fokuserer på planlægning af teamets udekørende servicemontørers opgaver samt at samarbejde med eksterne leverandører. Ens for os alle er, at vi interesserer os for mennesker og maskiner. Din opgave bliver bl.a.:

  • Support til kunder over telefonen
  • Fakturering af kundeskader
  • Godkendelse af købsfakturaer
  • Planlægning af udekørende servicemontørers arbejdsopgaver

Du vil indgå i virksomhedens vagtplan for åbne- og lukkevagter. Arbejdstiderne er mandag – fredag mellem kl. 6.00-16.30.

Må vi byde dig indenfor i vores team i Service Øst

Vi søger efter en kollega, der har erfaring med kundekontakt, er serviceminded og kvalitetsbevidst og er hjemmevant i at levere en god kundeoplevelse til kunder og kollegaer. Du har teknisk interesse og forståelse. Godt overblik og god ordenssans. Samt godt humør.

Derudover lægger vi vægt på, at du er:

  • Har en del kendskab til maskiner. Især kendskab til gravemaskiner og lifte.
  • Rutineret IT bruger
  • Positiv holdspiller, som sætter godt humør og samarbejdet med kollegaer i højsædet
  • God til at holde mange bolde i luften.
  • Selvstændig og struktureret
  • Engageret og fleksibel
  • Og at du har gyldigt kørekort

Vi tilbyder:
En udviklende og varierende stilling, hvor hverdagen er fuld af spændende udfordringer, som udfoldes i et godt socialt arbejdsmiljø med højt til loftet. Vi sørger for at du får en grundig oplæring og introduktion til jobbet. Arbejdet foregår i et dynamisk miljø, hvor initiativ og selvstændighed understøttes af samarbejdsvilje og ansvarlighed. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på godt samarbejde, både i eget team og i GSV.

Lønnen er efter kvalifikationer og der er naturligvis pensionsordning tilknyttet. Desuden har vi en del personalegoder som bl.a. udvidet sundhedsforsikring, frugtordning og stor mulighed for personlig udvikling gennem interne og eksterne kurser.

Ordentlig oplæring og plads til udvikling

Vi tager altid godt imod nye medarbejdere i GSV. Du bliver introduceret til hele teamet og får et onboarding forløb, som du selv er med til at strukturere, så det passer til dig. Samtidig får du god oplæring af dine rutinerede kolleger, som også står parat til at hjælpe og sparre på de enkelte opgaver. Vi hjælper hinanden og har fokus på godt samarbejde, både i eget team og i GSV.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Interesseret?
Er du parat til godt socialt samvær og udviklingsmuligheder? Så send os en ansøgning og CV via linket nedenfor.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Serviceleder Christian Thomsen 2041 0923 eller Direktør, Værksted, Michael Christensen, mobil 6040 6504.

Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Om GSV

GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Uanset om det drejer sig om småt håndværktøj til en mindre byggeopgave eller de helt store maskiner, der skal i brug, når Danmarks motorveje, broer og metroer anlægges. Vi har afdelinger i hele landet og leverer lige til døren eller byggepladsen.

GSV er en innovativ samarbejdspartner og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Hos GSV søger vi henimod at blive mere bæredygtige, digitaliseret og vigtigst af alt, har vi altid fokus på mennesker.

Læs mere om at arbejde hos os her.