Forside  >  nyheder  >  Større lejligheder til genhusning

Større lejligheder til genhusning

Beboerne i Boliggårdens afdeling i Ålsgårde er glade for genhusning i GSV’s pavilloner. Lejlighederne i pavillonerne overrasker


G.S.V. Materieludlejning A/S har indrettet en standardløsning på genhusning ved lejlighedsrenovering, så der opstilles en 43 m2 bolig med tre rum plus bad og toilet i pavilloner tæt på den oprindelige bolig.

Den nye genhusningsløsning er blandt andet i brug i Malling og i boligforeningen Boliggården i Nordsjælland. Her er boligforeningen i gang med at renovere 168 lejligheder i Ålsgårde. Familierne i de berørte lejligheder skal genhuses i 42 dage.

– Vi har opstillet 14 færdigt møblerede og udstyrede lejligheder, og vi har stået for al forberedelse med jord, kloak, belægning, tilslutning osv. Samtidig står vi for ind- og udflytning og vedligeholdelse, fortæller Brian Bornemann, der er KAM Event/Genhusning hos GSV.

– Tidligere blev der ofte opstillet mindre lejligheder ved genhusning, men erfaringen siger os, at mange familier i dag rummer tre eller flere børn, og så skal lejlighederne være lidt større, siger Brian Bornemann.

Inspektør Mikkel Selander, Boliggården lægger ikke skjul på, at beboerne var lidt skeptiske på forhånd over at skulle bo i pavilloner.

– De har været overraskede over, hvor gode lejligheder, der var i pavillonerne, og vi har ikke haft klager, fortæller Mikkel Selander.

– GSV har løst opgaven rigtig godt. De har udvist stor fleksibilitet og er meget løsningsorienterede. GSV’s folk er meget tæt på forløbet. De deltager i planlægningsmøder, og vi arbejder rigtig tæt sammen. Beboerne har endda fået udleveret telefonnummeret til en nøglemedarbejder hos GSV, så eventuelle problemer kan løses direkte, fortæller han.

– Jeg har en god dialog med GSV, og vi løser opgaven løbende. Der skal jo jævnligt flyttes beboere ind og ud, og det koordinerer de fint. Jeg synes, at det har været en god oplevelse indtil nu, siger Mikkel Selander.

Det samlede renoveringsprojekt i Ålsgårde ventes at løbe over ca. to år. GSV har netop vundet endnu et udbud på genhusning ved renoveringsarbejde, og der vil igen blive anvendt en skræddersyet pavillonløsning.

Yderligere oplysninger:
Salgsdirektør Carsten Nielsen | Mobil: +45 2964 1617 | E-mail: cni@gsv.dk

Brian Bornemann

bbo@gsv.dk

+45 21 43 65 94
Danmark

Specialer:
Genhusninger beboelse, Events

ålsgårde | genhusning | gsv | malling | modulbyggeri | moduler | pavillon | specialløsning | vækst