Servicemedarbejder til København

Du får en vigtig rolle i vores afdeling i København, i at få maskinerne igennem klargøringen på en effektiv måde, så vores materiel altid er i orden, når det bliver lejet ud til vores gode kunder. Du har fokus på kvaliteten af dit arbejde og er god til at planlægge og strukturere dagens løbende opgaver.

Dine arbejdsopgaver:

  • Vask og rengøring af entreprenørmateriel efter endt leje
  • Klargøring og småreparationer af materiellet
  • Registrering i Navision/App
  • At sikre at sikkerhed, processer og forretningsgange efterleves i klargøringen
  • Holde orden i klargøringen

Arbejdstiden er mandag – torsdag mellem kl. 6.00-16.30, fredag mellem 6.00-15.00. Du vil indgå i virksomhedens vagtplan for åbne- og lukkevagter.

Om dig:

Du har erfaring med kundeservice og er hjemmevant i at levere en god kundeoplevelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra branchen, det vigtigste er dog, at du har teknisk interesse og forståelse, er løsningsorienteret og formår at sætte dig i kundens situation ved udlejningsforespørgsler samt evner at gennemskue uforudsete behov af entreprenørmateriel. Du går, som os, langt for at give vores kunder en god service, der sikrer, at vi fortsat har en høj kundetilfredshed.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er yderst serviceminded med fokus på god kundeservice både til kunder og kollegaer
  • Har teknisk forståelse og flair for maskiner
  • Er en positiv holdspiller, som sætter godt humør og samarbejdet med kollegaer i højsædet
  • Kan holde mange bolde i luften, da GSV er en virksomhed i rivende udvikling
  • Er forhandlingsdygtig og har sans for godt købmandskab
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og kan træffe hurtige beslutninger
  • Er engageret og fleksibel
  • Er rutineret bruger af diverse IT-systemer, gerne med erfaring med Navision
  • Har gyldigt kørekort og gerne truckcertifikat

Vi tilbyder:

En udviklende og varierende stilling, hvor hverdagen er fuld af spændende udfordringer, som udfoldes i et godt socialt arbejdsmiljø med højt til loftet. Arbejdet foregår i et dynamisk miljø, hvor initiativ og selvstændighed understøttes af samarbejdsvilje og ansvarlighed. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på godt samarbejde, både i eget team og i GSV.

Lønnen er efter kvalifikationer og der er naturligvis pensionsordning tilknyttet. Desuden har vi en del personalegoder som bl.a. udvidet sundhedsforsikring, frugtordning og stor mulighed for personlig udvikling gennem interne og eksterne kurser.

Om GSV
GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Uanset om det drejer sig om småt håndværktøj til en mindre byggeopgave eller de helt store maskiner, der skal i brug, når Danmarks motorveje, broer og metroer anlægges. Vi har afdelinger i hele landet og leverer lige til døren eller byggepladsen.

GSV er en innovativ samarbejdspartner og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Hos GSV søger vi henimod at blive mere bæredygtige, digitaliseret og vigtigst af alt, har vi altid fokus på mennesker.
Vi er drevet af at kunne levere den optimale løsning, og hvordan vi i samspil med vores gode kunder kan levere den mest personlige service i branchen – både personligt og digitalt.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi ser frem til at høre fra dig
Er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Driftsleder, Natalie Woodward på tlf. 2946 3879.

G.S.V. Materialeudlejning A/S tilbyder

En spændende stilling i en 100 % danskejet virksomhed, hvor du får frihed under ansvar og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone i en virksomhed, hvor der er fokus på kvalitet, miljø og arbejdsmiljø gennem en certificeringsordning.

Løn efter overenskomst og kvalifikationer, pension samt sundhedsforsikring.

Mere om GSV

Velkommen til Danmarks største udlejningsvirksomhed

GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Vores produktsortiment dækker alt fra et enkeltstående stykke standardmateriel til større, skræddersyede serviceløsninger.

Hos os får du en innovativ samarbejdspartner, og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Vi er klar over, hvordan byggeindustrien påvirker miljøet og det er vores fælles ansvar at finde miljøvenlige løsninger til fremtiden.

Mennesker før maskiner

Maskiner og materiel kan alle købe – det er mennesker og relationer, der gør forskellen. Mennesker, der knokler for hele tiden at gøre det bedre – det er GSV. Partnerskaber og langsigtede relationer med kunder og leverandører – det er GSV. Materiel af høj kvalitet certificeret efter de højeste standarder og tilgængeligt 24/7 i hele Danmark – det er GSV.

Vi tror på, at dedikerede medarbejdere, der har det godt, leverer det, der gør forskellen for vores kunder. Og fordi vi i GSV bare godt kan lide mennesker.

En moderne virksomhed med gamle dyder

GSV er kendetegnet ved en flad organisation, hvor alle ansatte er lige vigtige medspillere i forhold til frembringelsen af det optimale produkt. Hver underafdeling har sin spidskompetence, som ikke kan undværes, og der sættes stor pris på den enkelte medarbejders arbejdsindsats.

Vi påtager os gerne ansvaret for at påvirke udviklingen af det miljøvenlige materiel til vores kunder, og investerer i at have en bred portefølje af hybrid, el- og batteridrevne maskiner, mens vi stadig arbejder hårdt på at få vores maskinpark endnu mere miljøvenlige, til gavn for vores kunder.