Forside  >  Modulbyggeri

Modulbyggeri

I dag har modulbyggeri ændret sig afgørende fra tidligere tiders barakker. GSV’s Design Modul Byggeri giver mulighed for at tilpasse de midlertidige løsninger, så de falder perfekt i med de eksisterende bygninger og omgivelser.

Vi arbejder tæt sammen med anerkendte arkitektfirmaer, hvor det derigennem sikres, at deres inspiration og vores mangeårige faglighed giver et resultat af høj kvalitet i et moderne og tidløst design.

I GSV er vi stolte af vores flotte og moderne facader, og via materialevalg kan løsningerne tilpasses til de eksisterende bygninger, således at store glaspartier anvendes til eksisterende bygninger med store glaspartier osv.

PITZNER_modulbyggeri

Arkitekturen lider bestemt ikke under moderne modulbyggeri, da alt bliver individuelt tilpasset. Det er muligt at få flotte facader, solafskærmninger, glaspartier, atriumgårde, og tagkonstruktioner.

Vores midlertidige løsninger forbliver ofte meget længere hos kunderne end planlagt, og derfor har der også været et krav fra vores kunder om, at arkitekturen også skal være i top.
Når du vælger et modulbyggeri fra GSV, er du garanteret et nemt og professionelt forløb. Hos os tilbyder vi komplette løsninger, hvor vi håndterer alt fra a til z.

Overlad trygt al myndighedskontakt til os. Vores projektorganisation består af specialister, der alle bidrager til projektets mange faser. Det gælder også eventuelt myndighedsbehandling med tegninger, beregninger samt korrespondance med offentlige myndigheder.

Anlæg af udenomsarealer. Udover opførelsen af byggeri kan vi også varetage alle former for anlægsopgaver og den fortsatte, løbende vedligeholdelse heraf. Det gælder også etablering af f.eks. tagterrasser, atriumgårde, niveaufrie adgangsforhold, mellemgange i glas eller græsbelægning samt øvrig beplantning, der netop tilfører ’det ekstra’ til byggeriet.

Med GSV som saglig sparringspartner har du sikkerhed for perfekt udførelse i kabling, netværksinstallationer, elevatorer, AV-udstyr, IT, herunder netværk med PDS-stik, krydsfelt og øvrige installationer, telefoni, ABA-brandmeldingssystemer, sprinklersystemer og AIA-anlæg til tyverisikring m.m. Alt installeres i samarbejde med autoriserede installatører.

En komplet løsning involverer også et færdigt indrettet interiør med eksempelvis grønne planter, der skaber stemning, liv og en god atmosfære i kontormiljøer. Som en del af løsningen kan GSV levere kontormøbler, sofaer, senge, køkkener, hårde hvidevarer, kaffemaskiner, planteservice mm. Kort sagt alt i inventar, som er en naturlig del af et færdigt, komplet arbejdsmiljø.

Som en del af løsningen kan vi også aftale, at GSV varetager alle funktioner for den daglige drift og vedligeholdelse. Er der særlige ydelser eller tilbehør, som netop din virksomhed har brug for, kan vi i sam-arbejde skræddersy en løsning, der tilgodeser dine ønsker. Mulighederne for tilbehør og tillægsydelser til din løsning er uendelige.

>> Se mere om GSV’s modulbyggeri og øvrige løsninger indenfor midlertidige lokaler

>> Kontakt os og hør mere om vores modulbyggeri og øvrige midlertidige lokaler