Tømrer til Vamdrup
Bliv en del af GSV
Tømrer søges til innovativ modulproduktion i GSV Vamdrup
Vil du være med til at bygge fremtidens træmoduler i en moderne produktion med stærkt sammenhold og høj faglig stolthed?
Så har du nu muligheden for at blive en del af udviklingen og produktionen af vores nye intelligente modul, iMPAKT – et gennemtænkt og fremtidssikret byggesystem.
Kvalitet og ordentlighed
Vi bygger efter gældende bygningsreglement, herunder Bygningsreglementet 2018 (BR18), og vores moduler lever op til kravene for Indeklimamærket.
Det betyder, at du bliver en del af en produktion med fokus på kvalitet, dokumentation og sundt byggeri.
Moderne produktionssetup
Vi arbejder på en produktionslinje med 8 stationer, hvor vi løbende optimerer og takter processerne. Du bliver en del af et struktureret flow, hvor planlægning og samarbejde går hånd i hånd.
Stærkt sammenhold
Vi er 12 i værkstedet og 16 på lokationen i alt. Her hjælper vi hinanden, løfter i flok og har en uformel tone i hverdagen.
Indflydelse på hverdagen
Vi holder forbedringstavlemøder, hvor alle bliver hørt, og hvor dine idéer kan være med til at optimere produktionen. Hos os er medarbejdernes input en vigtig del af udviklingen.
Stabil arbejdsplads
Fast produktion indendørs i gode rammer – ingen skiftende byggepladser og vejrforhold.
Hvem er du?
- Uddannet tømrer – gerne med erfaring fra produktion eller modulbyggeri
- Kvalitetsbevidst og struktureret
- Trives i en linjeproduktion med faste processer
- En holdspiller, der bidrager til det gode arbejdsmiljø
- Interesseret i udvikling og forbedringer
Vi ser frem til at høre fra dig!
Interesseret?
Så ring og snak med Fabrikschef Brian Julius på tlf. 21552285
About GSV
GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Uanset om det drejer sig om småt håndværktøj til en mindre byggeopgave eller de helt store maskiner, der skal i brug, når Danmarks motorveje, broer og metroer anlægges. Vi har afdelinger i hele landet og leverer lige til døren eller byggepladsen.
GSV er en innovativ samarbejdspartner og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Hos GSV søger vi henimod at blive mere bæredygtige, digitaliseret og vigtigst af alt, har vi altid fokus på mennesker.
Læs mere om at arbejde hos os her.