Logistikassistent til disponering af Entreprenørmateriel

Vil du være med til at sikre, at vores kunder får leveret deres maskiner til tiden ved at have helt styr på det praktiske, når det kommer til afhentning og levering af maskiner rettidigt?

Så kan du lige nu du blive en del af vores logistikteam i Århus, hvor du igennem arbejdsdagen vil være i løbende kontakt med chaufførerne, kollegaerne i afdelingerne og eksterne vognmænd og sørge for at de får en professionel service og hurtig levering.

Dine arbejdsopgaver:

  • Sikre rettidighed af levering og afhentning, herunder planlægger rekvirering og disponering
  • Sørge for optimal udnyttelsesgrad af egne biler og brug af eksterne vognmænd
  • Styrke den oplevede kundeservice f.eks. igennem kommunikation til kunderne omkring transporten
  • Styrke den oplevede interne service
  • Sikre kvalitet af fotodokumentation ved levering og afhentning

Arbejdstiden er mandag – fredag mellem kl. 6:00-16:30. Du vil indgå i virksomhedens vagtplan for åbne- og lukkevagter samt deltage i vagtordning.

Om dig:

Du har erfaring med logistikstyring og optimering af kørsel. Det er vigtigt, at du har et godt overblik og kan lide en hverdag, hvor tingene hurtigt kan ændre sig.

Du kan lide at tale med mennesker og går, som os, langt for at give dine interne og eksterne kunder en god service, der er med til at sikrer, at vi fortsat har en høj medarbejder- og kundetilfredshed.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra til maskinudlejnings- og byggebranchen, er fortrolig med ERP-systemet Navision og har godt styr på den jysk/fynske geografi.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er yderst serviceminded med fokus på god kundeservice både til kunder og kollegaer
  • Er en positiv holdspiller, som sætter godt humør og samarbejdet med kollegaer i højsædet
  • Praktisk orienteret og alsidig person, der trives med variation og mange forskellige opgaver.
  • Du er nysgerrig og selvkørende og tager gerne ansvar for dine egne opgaver.
  • Kan holde mange bolde i luften, da GSV er en virksomhed i rivende udvikling
  • Er forhandlingsdygtig og har sans for godt købmandskab
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og kan træffe hurtige beslutninger
  • Er engageret og fleksibel
  • Er rutineret bruger af diverse IT-systemer, gerne med erfaring med Navision
  • En fordel, men ikke et krav, vil være gyldigt kørekort(B+C) og gerne truckcertifikat

Vi tilbyder:

En udviklende og varierende stilling, hvor hverdagen er fuld af spændende udfordringer, som udfoldes i et godt socialt arbejdsmiljø med højt til loftet. Arbejdet foregår i et dynamisk miljø, hvor initiativ og selvstændighed understøttes af samarbejdsvilje og ansvarlighed. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på godt samarbejde, både i eget team og i GSV.

Lønnen er efter kvalifikationer og der er naturligvis pensionsordning tilknyttet. Desuden har vi en del personalegoder som bl.a. udvidet sundhedsforsikring, frugtordning og stor mulighed for personlig udvikling gennem interne og eksterne kurser.

About GSV
GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Uanset om det drejer sig om småt håndværktøj til en mindre byggeopgave eller de helt store maskiner, der skal i brug, når Danmarks motorveje, broer og metroer anlægges. Vi har afdelinger i hele landet og leverer lige til døren eller byggepladsen.

GSV er en innovativ samarbejdspartner og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Hos GSV søger vi henimod at blive mere bæredygtige, digitaliseret og vigtigst af alt, har vi altid fokus på mennesker.
Vi er drevet af at kunne levere den optimale løsning, og hvordan vi i samspil med vores gode kunder kan levere den mest personlige service i branchen – både personligt og digitalt.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor.

Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

G.S.V. Materialeudlejning A/S tilbyder

En spændende stilling i en 100 % danskejet virksomhed, hvor du får frihed under ansvar og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone i en virksomhed, hvor der er fokus på kvalitet, miljø og arbejdsmiljø gennem en certificeringsordning.

Løn efter overenskomst og kvalifikationer, pension samt sundhedsforsikring.

Mere om GSV

Velkommen til Danmarks største udlejningsvirksomhed

GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Vores produktsortiment dækker alt fra et enkeltstående stykke standardmateriel til større, skræddersyede serviceløsninger.

Hos os får du en innovativ samarbejdspartner, og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Vi er klar over, hvordan byggeindustrien påvirker miljøet og det er vores fælles ansvar at finde miljøvenlige løsninger til fremtiden.

People first

Maskiner og materiel kan alle købe – det er mennesker og relationer, der gør forskellen. Mennesker, der knokler for hele tiden at gøre det bedre – det er GSV. Partnerskaber og langsigtede relationer med kunder og leverandører – det er GSV. Materiel af høj kvalitet certificeret efter de højeste standarder og tilgængeligt 24/7 i hele Danmark – det er GSV.

Vi tror på, at dedikerede medarbejdere, der har det godt, leverer det, der gør forskellen for vores kunder. Og fordi vi i GSV bare godt kan lide mennesker.

En moderne virksomhed med gamle dyder

GSV er kendetegnet ved en flad organisation, hvor alle ansatte er lige vigtige medspillere i forhold til frembringelsen af det optimale produkt. Hver underafdeling har sin spidskompetence, som ikke kan undværes, og der sættes stor pris på den enkelte medarbejders arbejdsindsats.

Vi påtager os gerne ansvaret for at påvirke udviklingen af det miljøvenlige materiel til vores kunder, og investerer i at have en bred portefølje af hybrid, el- og batteridrevne maskiner, mens vi stadig arbejder hårdt på at få vores maskinpark endnu mere miljøvenlige, til gavn for vores kunder.