Vi søger medarbejdere til vores afdeling i Rødby

Gode medarbejdere er vores vigtigste ressource

Vores medarbejdere er vores guld! Uden dygtige og motiverede medarbejdere ville GSV ikke være, hvor vi er i dag. Vores fokus er at tiltrække, udvikle og fastholde ambitiøse, kvalitetsorienterede medarbejdere, som kan se sig selv som et naturligt og vigtigt led i vores fortsatte vækst og udvikling.

Afdelingen i Rødby skal betjene vores kunder i Rødby og øge vores synlighed og markedsandele i området. Derfor søger vi udlejningskonsulenter, servicemedarbejdere og entreprenørmekanikere gerne med kendskab til entreprenørmaskiner og erfaring med kundeservice.

Mekaniker med servicebil hvor behovet kræver det

Du får en vigtig rolle i forhold til at sikre den fortsatte fremdrift og servicering af vores flåde af entreprenørmaskiner, teleskoplæssere samt lifte, både i afdelingen i Rødby men også ude hos vores kunder

Arbejdsopgaver:

  • Servicering samt reparation af entreprenørmaskiner
  • Årseftersyn
  • Bestilling af reservedele samt overblik over reservedele

Om dig:

  • Uddannet mekaniker eller entreprenørmekaniker
  • Har stor erfaring med entreprenørmateriel og branchen generelt
  • Har erfaring med fejlfinding på hydraulik og el
  • Selvstændig og har overblik
  • Har gyldigt kørekort
  • Truckcertifikat (dog ikke et krav)

Jeanette Johannesen er mekaniker i GSV

Servicemedarbejdere

Du får en vigtig rolle i at få maskinerne igennem klargøringen på en effektiv måde, så vores materiel altid er i orden, når det bliver lejet ud til vores gode kunder. Du har fokus på kvaliteten af dit arbejde og er god til at planlægge og strukturere dagens løbende opgaver.

Dine arbejdsopgaver:

  • Vask og rengøring af entreprenørmateriel efter endt leje
  • Klargøring og småreparationer af materiellet
  • Registrering i Navision/App
  • At sikre at processer og forretningsgange efterleves i klargøringen
  • Holde orden i klargøringen

Dan Mikkelsen er servicemedarbejder i GSV

Udlejningskonsulenter

Du bliver en værdsat sparringspartner for vores mange gode kunder, som du igennem arbejdsdagen vil være i løbende telefonisk kontakt med, og sørge for professionel ekspedition af entreprenørmateriel til.

Dine arbejdsopgaver:

  • Sørge for at udlejningen af entreprenørmateriel bliver ekspederet korrekt og effektivt og altid med et smil på læben
  • Yde god kundeservice, udlejning og rådgivning på telefon
  • Vejlede vores kunder om brug af vores app.
  • Samarbejde med salgsafdelingen om mindre salgsopgaver med udgangspunkt i afdelingen
  • At sikre, at processer og forretningsgange efterleves i udlejningsarbejdet
  • Håndtere forskelligartede administrative opgaver, såsom ordrebehandling, bestilling af transport og materiel, etc.

Nadja Emborg er udlejningskonsulent i GSV

Ens for de tre stillinger

Du har erfaring med kundeservice og er hjemmevant i at levere en god kundeoplevelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra branchen, det vigtigste er dog, at du har teknisk interesse og forståelse, er løsningsorienteret og formår at sætte dig i kundens situation ved udlejningsforespørgsler samt evner at gennemskue uforudsete behov af entreprenørmateriel. Du går, som os, langt for at give vores kunder en god service, der sikrer, at vi fortsat har en høj kundetilfredshed.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er yderst serviceminded med fokus på god kundeservice både til kunder og kollegaer
  • Har teknisk forståelse og flair for maskiner
  • Er en positiv holdspiller, som sætter godt humør og samarbejdet med kollegaer i højsædet
  • Kan holde mange bolde i luften, da GSV er en virksomhed i rivende udvikling
  • Er forhandlingsdygtig og har sans for godt købmandskab
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og kan træffe hurtige beslutninger
  • Er engageret og fleksibel
  • Er rutineret bruger af diverse IT-systemer, gerne med erfaring med Navision
  • Har gyldigt kørekort og gerne truckcertifikat

Arbejdstiden er mandag – torsdag mellem kl. 5.00 til 19.00 fredag kl. 5.00 til 17.00. Du vil indgå i virksomhedens vagtplan for åbne- og lukkevagter.

Vi tilbyder:
En udviklende og varierende stilling, hvor hverdagen er fuld af spændende udfordringer, som udfoldes i et godt socialt arbejdsmiljø med højt til loftet. Arbejdet foregår i et dynamisk miljø, hvor initiativ og selvstændighed understøttes af samarbejdsvilje og ansvarlighed. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på godt samarbejde, både i eget team og i GSV.

Lønnen er efter kvalifikationer og der er naturligvis pensionsordning tilknyttet. Desuden har vi en del personalegoder som bl.a. udvidet sundhedsforsikring, frugtordning og stor mulighed for personlig udvikling gennem interne og eksterne kurser.

Mere om GSV

Velkommen til Danmarks største udlejningsvirksomhed

GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Uanset om det drejer sig om småt håndværktøj til en mindre byggeopgave eller de helt store maskiner, der skal i brug, når Danmarks motorveje, broer og metroer anlægges. Vi har afdelinger i hele landet og leverer lige til døren eller byggepladsen.

GSV er en innovativ samarbejdspartner, og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Hos GSV arbejder vi hele tiden på at blive mere bæredygtige og digitaliserede. Vi er drevet af at kunne levere den optimale løsning, hvor vi i samspil med vores gode kunder leverer den bedste service i branchen – både personligt og digitalt.

People first

Maskiner og materiel kan alle købe – det er mennesker og relationer, der gør forskellen. Mennesker, der knokler for hele tiden at gøre det bedre – det er GSV. Partnerskaber og langsigtede relationer med kunder og leverandører – det er GSV. Materiel af høj kvalitet certificeret efter de højeste standarder og tilgængeligt 24/7 i hele Danmark – det er GSV.

Vi tror på, at dedikerede medarbejdere, der har det godt, leverer det, der gør forskellen for vores kunder. Og fordi vi i GSV bare godt kan lide mennesker.

En moderne virksomhed med gamle dyder

GSV er kendetegnet ved en flad organisation, hvor alle ansatte er lige vigtige medspillere i forhold til frembringelsen af det optimale produkt. Hver underafdeling har sin spidskompetence, som ikke kan undværes, og der sættes stor pris på den enkelte medarbejders arbejdsindsats.

Vi vil gerne være med til at påvirke udviklingen af det miljøvenlige materiel til vores kunder. Derfor investerer vi i løbende og vi  har en bred portefølje af hybrid, el- og batteridrevne maskiner, til gavn for vores kunder.