GSV vokser igen med opkøb af virksomheden Mogens Hansen

GSV vokser igen med opkøb af virksomheden Mogens Hansen

Danmarks største materieludlejer til bygge- og anlægsindustrien, GSV, udvider nu med opkøb af virksomheden Mogens Hansen. Dermed får GSV 12 nye kolleger, som særligt styrker den del af kerneforretningen, der har med det tunge materiel at gøre.

Det er en velfungerende og profitabel virksomhed, Mogens Hansen sælger til GSV. Derfor var det hverken en nem eller hurtig beslutning at sælge sit livsværk, som Mogens Hansen har startet og drevet i 44 år. Når man sælger en virksomhed, der har mangeårige ansatte og lange kunderelationer, skal man tænke sig ekstra grundigt om, siger han.

“Nu har jeg besluttet, at det er min tur til at træde lidt på bremsen. Det kan jeg gøre, fordi jeg ved, at mine ansatte bliver en ny og vigtig del af GSV, og at mine kunder fortsat vil få en god og personlig service. Jeg giver faklen videre, og jeg må sige, at jeg gør det med stolthed. I al beskedenhed synes jeg, at det er et skulderklap både til vores virksomhed, men i høj grad også til mine dygtige ansatte, at firmaet nu bliver en del af GSV.” siger Mogens Hansen, som 1. oktober overdrager sin virksomhed.

Et opkøb er en tillidssag

Opkøbet bidrager til GSV’s ambition om at give kunderne markedets bedste service, og derfor er der også glæde på den anden side af bordet, hvor GSV vokser med 12 nye, erfarne kolleger.

“Det er en tillidssag at købe en virksomhed, som andre har lagt en masse kræfter i at starte og drive – og ikke mindst drevet godt. Derfor er jeg glad for, at vi får lov til at byde 12 nye kollegaer velkommen her i GSV. De styrker helt klart vores tilbud og service, når det kommer til det tunge materiel, hvor de nye medarbejdere arbejder som maskinførere – så det er også en rigtig god nyhed for vores kunder.” siger Dan O. Vorsholt, CEO i GSV.

Om virksomheden Mogens Hansen:

  • Stiftet i 1977
  • 12 ansatte
  • 22 store maskiner