Business Controller/Business Partner

Har du nogle års erfaring og vil du være en del af et velfungerende Business Controlling team, så har GSV i Hedehusene, Baldersbuen 5, 2640 Hedehusene måske lige stillingen for dig.

Stillingen

Som Business Controller i GSV, vil du indgå i et team med en anden Business Controller og to Business Intelligence Specialists, som alle refererer til Chefen for Business Controlling. Teamet tilsikrer et effektivt samarbejde omkring datakvalitet og rapportering til at understøtte alle dele af GSV. Du får her en central rolle i, som Business Partner til Direktøren for flåde og indkøb, at understøtte beslutningsprocessen i flådestyrring med analyser og business cases, for at sikre at GSV hele tiden har det rette materiel til rådighed.

Du vil derfor være en vigtig sparringspartner for direktøren, som du endvidere vil have et tæt samarbejde med.

Du vil i teamet ligeledes indgå i den månedlige rapporteringsproces, budgetprocessen samt i udvikling af datakvalitet og rapporter. Som en del af Business Controlling teamet bliver du også en del af at yde data og analytisk support til alt fra Finance, Salg, HR til Operationen.

Primære opgaver:

  • Business Partner for flådestyrring
  • Business cases inkl. udfærdigelse af præsentationer heraf til ledelsen
  • Månedsrapportering
  • Analyse af flåde og ad hoc
  • Budgettering

Hvem er du?

Du trives med en høj grad af frihed og involvering, er selvkørende og kan lide en hverdag med mange forskelligartede projekter. Du har et flere års erfaring som Business Controller, en økonomisk uddannelse som cand.merc. el.lign., og ønsker at udvikle dig endnu mere. Du har fokus på kvaliteten af dit arbejde og er god til at planlægge og strukturere dagens løbende opgaver. Følgende er desuden vigtigt:

  • Du har erfaring med at behandle data og lave modeller i Excel
  • Kan kommunikere skriftligt på både Dansk og Engelsk

Det vil ligeledes være en fordel hvis du har erfaring med Qlikview og Navision.

Vi tilbyder:

En udviklende og varierende stilling, hvor hverdagen er fuld af spændende udfordringer, som udfoldes i et godt socialt arbejdsmiljø med højt til loftet. Arbejdet foregår i et dynamisk miljø, hvor initiativ og selvstændighed understøttes af samarbejdsvilje og ansvarlighed. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på godt samarbejde, både i eget team og i GSV.

Lønnen er efter kvalifikationer og der er naturligvis pensionsordning tilknyttet. Desuden har vi en del personalegoder som bl.a. udvidet sundhedsforsikring, frugtordning og stor mulighed for personlig udvikling gennem interne og eksterne kurser.

Om GSV
GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Uanset om det drejer sig om småt håndværktøj til en mindre byggeopgave eller de helt store maskiner, der skal i brug, når Danmarks motorveje, broer og metroer anlægges. Vi har afdelinger i hele landet og leverer lige til døren eller byggepladsen.

GSV er en innovativ samarbejdspartner og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Hos GSV søger vi henimod at blive mere bæredygtige, digitaliseret og vigtigst af alt, har vi altid fokus på mennesker før maskiner.
Vi er drevet af at kunne levere den optimale løsning, og hvordan vi i samspil med vores gode kunder kan levere den mest personlige service i branchen – både personligt og digitalt.

Vi ser frem til at høre fra dig

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Chef for Business Controlling, Sune Johansson på tlf.: 5175 6546

Er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

G.S.V. Materialeudlejning A/S tilbyder

En spændende stilling i en 100 % danskejet virksomhed, hvor du får frihed under ansvar og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone i en virksomhed, hvor der er fokus på kvalitet, miljø og arbejdsmiljø gennem en certificeringsordning.

Løn efter overenskomst og kvalifikationer, pension samt sundhedsforsikring.

Mere om GSV

Velkommen til Danmarks største udlejningsvirksomhed

GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Vores produktsortiment dækker alt fra et enkeltstående stykke standardmateriel til større, skræddersyede serviceløsninger.

Hos os får du en innovativ samarbejdspartner, og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Vi er klar over, hvordan byggeindustrien påvirker miljøet og det er vores fælles ansvar at finde miljøvenlige løsninger til fremtiden.

Mennesker før maskiner

Maskiner og materiel kan alle købe – det er mennesker og relationer, der gør forskellen. Mennesker, der knokler for hele tiden at gøre det bedre – det er GSV. Partnerskaber og langsigtede relationer med kunder og leverandører – det er GSV. Materiel af høj kvalitet certificeret efter de højeste standarder og tilgængeligt 24/7 i hele Danmark – det er GSV.

Vi tror på, at dedikerede medarbejdere, der har det godt, leverer det, der gør forskellen for vores kunder. Og fordi vi i GSV bare godt kan lide mennesker.

En moderne virksomhed med gamle dyder

GSV er kendetegnet ved en flad organisation, hvor alle ansatte er lige vigtige medspillere i forhold til frembringelsen af det optimale produkt. Hver underafdeling har sin spidskompetence, som ikke kan undværes, og der sættes stor pris på den enkelte medarbejders arbejdsindsats.

Vi påtager os gerne ansvaret for at påvirke udviklingen af det miljøvenlige materiel til vores kunder, og investerer i at have en bred portefølje af hybrid, el- og batteridrevne maskiner, mens vi stadig arbejder hårdt på at få vores maskinpark endnu mere miljøvenlige, til gavn for vores kunder.