Vi søger lærlinge i Brabrand og Ishøj

Bliv personliftmekanikerlærling eller entreprenørmaskinmekanikerlærling

GSV | MENNESKER FØR MASKINER
GSV Materieludlejning A/S er den største udlejningsvirksomhed af materiel og udstyr i Danmark med kunder i både industri/service, bygge/anlæg og det offentlige. Vi er 100% danskejede og er landsdækkende med vores 21 moderne afdelinger. Vores produktsortiment dækker alt fra et enkeltstående stykke standardmateriel til større, skræddersyede totalløsninger.

Hvor søger GSV lærlinge:
Til vores afdelingen i Brabrand søger vi en Personliftmekanikerlærling, men skulle du have interesse i at blive Entreprenørmaskinmekaniker, så hører vi også meget gerne fra dig.

Til afdelingen i Ishøj søger vi en Entreprenørmaskinmekanikerlærling.

Om dig:
Du er godt i gang med dit grundforløb og er allerede nu parat til at vælge din læreplads. Hvis du har viljen – så viser vi vejen.

  • Du har bestået grundforløbet.
  • Du er grundig i dit arbejde og trives med en hverdag fuld af ansvar.
  • Du er udadvendt, frisk, serviceorienteret og engageret

Hvis du kan stå inde for ovenstående, lover vi at give dig en spændende uddannelse med engagerede kollegaer, der vil hjælpe dig og vise vejen for et solidt springbræt for din fremtidige karriere. Her er også gode muligheder for at fortsætte i GSV efter du er udlært.

Vores tidligere mekanikerlærlinge siger, at du skal vælge os, hvis du:

  • vil have fingrene i en masse forskellige typer af de nyeste og bedste entreprenørmaskiner
  • gerne vil have gode muligheder for at blive fastansat i en førende virksomhed
  • drømmer om en hverdag, hvor tonen er god, humøret er højt, og du indgår på lige fod med dine kolleger.

Det praktiske:
Som lærling skifter du mellem at være på værkstedet og i skoleforløb på Erhvervsskolerne i Aars. I begyndelsen arbejder du mest med servicering, når maskinerne kommer tilbage fra kunderne. Men du kommer også ud og laver reparation sammen med de udekørende montører.

Som Danmarks største udlejer af entreprenørmaskiner har du et stort udvalg af maskintyper, du kan skrue på. Derfor har du masser af muligheder for at finde en maskintype, du gerne vil specialisere dig i.

Vi har flere lærlinge ansat, og da fællesskab betyder meget i GSV, vil der et par gange om året blive arrangeret fælles arrangementer for alle lærlinge.

Er du vores nye lærling?
Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye lærling? Så kan du kontakte HR koordinator Camilla Sjøberg-Nielsen 2480 2235.

Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.