Forside  >  GSV og KAB

GSV og KAB

GSV har leveret boliger til skæve eksistenser for KAB i København. Boligformen sørger for, at udsatte personer med eksempelvis misbrugsproblemer får rammerne for en stabil tilværelse. GSV har erfaring med boligtypen fra tidligere projekter, og GSV har stået for både modulløsningen samt totalentreprisen i byggeprojektet.

Skæve boliger har vist sig at være uhyre populære blandt beboerne, da de rammer en god balancegang mellem frihed og trygge forhold, hvor selvrespekten stadig er intakt. Byggeriet i Brønshøj er gennemført i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Boligselskabet KAB, Bygherrerådgiver Dominia A/S og GSV.

De skæve boliger opføres i to rækker, og de har alle stue, køkken, badeværelse og terrasse. Der opføres ligeledes et fælleshus på 40 m² med fællesrum, personalekontor og vaskerum. Husene er solidt byggeri med særlige rengøringsvenlige overflader og en vedligeholdelsesfri facadebeklædning.

PITZNER_kab1 PITZNER_kab2