Forside  >  GSV og Greve kommune

GSV og Greve kommune

Midlertidige handicapløsninger vinder frem

De danske kommuner har fået øjnene op for fleksible specialløsninger, som kan være med til at løse et akut behov i en eksisterende bolig, og hvor man har muligheden for at flytte faciliteterne på et senere tidspunkt.

GSV har leveret et mobilt handicaptoilet til en privat bolig i Greve Kommune. Den specialkonstruerede løsning betyder, at kommunen ikke behøver at binde penge i en om- eller tilbygning som efterfølgende tilhører det eksisterende hus, der nemt kan koste op til 200.000 kr. I stedet for en traditionel om- eller tilbygning er en pavillon et billigere alternativ for kommunen og en løsning der lever op til brugerens behov.

Små knopskydninger på eksisterende huse
GSV har samarbejdet med flere kommuner om indretning og opsætning af pavilloner til borgere, som på grund af en funktionsnedsættelse har brug for mere plads i f.eks. deres sove- eller badeværelse. Handicaptoilettet i Greve opfylder alle gældende regler på området for permanente bygninger.

GSV_greve_kommune2GSV_greve_kommune1